Hvis du er interesseret i at komme på venteliste i Lyngvangs seniorbofællesskab,

kan du udfylde vedhæftede ansøgningsskema og sende det til

lyngvang1@gmail.com

____________________________________________________________________________

Nedenfor kan ses andelsboligforeningens

Regler for interesseliste

for

Andelsboligforeningen Lyngvang

 

§1

Andelsboligforeningen Lyngvang er et seniorbofællesskab. Bofællesskabet har en målsætning, hvor beboerne med respekt for hinandens forskelligheder, er forpligtet til at udvise godt naboskab og deltage aktivt i fællesskabet.

Da der er tale om en særlig boligform, hvor bebyggelsen indeholder en række fælles faciliteter, er det en forudsætning for optagelse på interesselisten, at ansøgeren har gjort sig bekendt med vilkår og indhold i bofællesskabet.

§2

Personer der er interesseret i indflytning i bofællesskabet, kan optages på interesselisten der ikke er anciennitet bestemt.

Ansøgere kan optages på interesselisten, selv om de endnu ikke opfylder alle betingelserne for indflytning. Se § 4.

Ansøgere på interesselisten kan ved et årligt fælles besøg få forevist området, fælleshuset og udvalgte boliger.

§3

Interesselisten føres af interesselisteudvalget.

På ansøgningsskemaet skal man ud over navn, adresse, mail-adresse og ønske om boligstørrelse også anføre fødselsdato samt en kortfattet tekst om baggrund og interesser.

Bofællesskabet har vedtaget, at der betales et gebyr på 200 kr. for optagelse på listen og 100 kr. om året de følgende kalenderår. Manglende indbetaling medfører sletning på interesselisten.

§4

Ved tildeling af en ledig andel, tages følgende kriterier i betragtning.

1.    Eksisterende beboere:

a.     Beboere der er optaget i fællesskabet før 1. april  2009 har fortrinsret til alle boliger.

b.    Enlige beboere der er optaget i fællesskabet efter 1.april 2009 har kun fortrinsret til   68m2 og 90 m2

c.     Hvis flere beboere er interesseret i samme bolig, afgøres det efter anciennitet i foreningen. Hvis der er anciennitetslighed, afgøres rækkefølgen for tilbud ved lodtrækning.

2.    Nye beboere:

a.     Ansøgere skal ved indflytning være fyldt 50 år og være uden hjemmeboende børn og husdyr.

b.    Der tilstræbes en ligelig kønsfordeling.

c.     Det tilstræbes, at mindst 1/3 beboere er under 65 år.

d.    Ægtepar/samlevende har fortrinsret til de store boliger.

Når en bolig bliver ledig til salg eksternt, vil interesselisteudvalget invitere alle på interesselisten til at bese boligen samt få et økonomisk overblik. 

Ovenstående regler er godkendt på fællesmødet den 10. januar 2016