Hvis du er interesseret i at komme på interesselisten til en bolig i Lyngvangs 50+bofællesskab, skal du downloade og udfylde et ansøgningsskema (klik på knappen “hent ansøgningsskema”nedenfor) – og sende det til: lyngvanginteresseudvalg@gmail.com
(OBS: opskrivning på listen sker først, når vi har modtaget startgebyret – læs mere i skemaet)
Regler for interesseliste for A/B Bofællesskabet Lyngvang
Bofællesskabet Lyngvang er et 50+bofællesskab. Bofællesskabet har en målsætning, hvor beboerne med respekt for hinandens forskelligheder, er forpligtet til at udvise godt naboskab og deltage aktivt i fællesskabet.
Da der er tale om en særlig boligform, hvor bebyggelsen indeholder en række fælles faciliteter, er det en forudsætning for optagelse på interesselisten, at ansøgeren har gjort sig bekendt med vilkår og indhold i bofællesskabet.
Personer der er interesseret i indflytning i bofællesskabet, kan optages på interesselisten, der ikke er anciennitetsbestemt.
Ansøgere kan optages på interesselisten, selv om de endnu ikke opfylder alderskriteriet for indflytning.
Nye ansøgere på interesselisten kan ved et årligt fælles besøg få forevist området, fælleshuset og udvalgte boliger.
På ansøgningsskemaet skal man ud over navn, adresse, mail-adresse og ønske om boligstørrelse også anføre fødselsdato samt en kortfattet tekst om baggrund og interesser.
Bofællesskabet har vedtaget, at der betales et gebyr på 200 kr. for optagelse på listen og 100 kr. om året de følgende kalenderår. Manglende indbetaling medfører sletning på interesselisten.
Ved tildeling af en ledig andel, tages følgende kriterier i betragtning.
a. Ansøgere skal ved indflytning være fyldt 50 år og være uden hjemmeboende børn og husdyr.
b. Der tilstræbes en ligelig kønsfordeling.
c. Det tilstræbes, at mindst 1/3 beboere er under 65 år.
d. Ægtepar/samlevende har fortrinsret til de store boliger.
Procedure:
a. Når en bolig bliver ledig tilbydes den først internt i Lyngvang.
b. Hvis ingen internt ønsker boligen, inviteres interesselistens medlemmer via mail til at bese den ledige bolig og få et økonomisk overblik
c. Interesselisteudvalget kan annoncere boligen til salg i ”Det Grønne Område” og på ”Boliga”, hvis der ikke udvises tilstrækkelig interesse fra listens side.
d. En købsaftale skal være underskrevet senest 7 dage efter modtagelse fra administrator.
Når en bolig bliver ledig til salg eksternt, vil interesselisteudvalget invitere alle på interesselisten til at bese boligen samt få et økonomisk overblik.